Folkepensionsalderen stiger
Du har nok hørt at vores folkepensionsalder stiger, og måske er det tidspunkt, hvor du kan gå på folkepension ikke engang afgjort endnu. Det giver god mening at det tidspunkt, hvor vi kan trække os tilbage og lade velfærdssamfundet forsørge os, stiger i takt med, at vi bliver ældre og ældre. Det gør den for at pengene kan hænge sammen. Du går sikkert allerede nu og betaler ind til din egen pensionsopsparing, hvor du sparer penge op til, når du går på pension. Altså penge som du og din arbejdsgiver ligger til side, og som du først skal bruge om mange år. Med folkepensionen er det anderledes. Når politikerne ind imellem bruger ordet samfundskontrakten, så drejer det sig ofte om netop det paradoks, at det er nutidens arbejdsstyrke, som betaler til nutidens pensionister. En stor del af din skattebetaling går altså til, at de pensionister, som er på pension i dag, får udbetalte deres månedlige beløb. Det er altså IKKE et system, som formelt sparer op til fremtiden. Din folkepension vil derfor også, når den tid kommer, blive betalt af de som betaler skat, når den tid kommer. I december 2021 modtog 1.062.234 personer folkepension (kilde: dst.dk). Med et samlet befolkningstal som nærmer sig 6 mio. betyder det, at næsten hver 5. dansker er på folkepension. Da folkepensionen blev indført i 1957 var det 384.000 personer som modtog folkepension. Ud af en befolkning på dengang omkring 4.5 mio., så var det blot 8,5 % af befolkningen som dengang var på folkepension (kilde: statistisk årsoversigt 1964). Dengang var andelen af befolkning som var 65 år eller over samtidig også kun 10 %, imens den i dag det tal fordoblet, så hver 5. dansker i dag er 65 år eller derover.
Balance i tingene
For at der kan være balance imellem dem som betaler og dem som modtager er det altså nødvendigt løbende at justere folkepensionsalderen. Evt. også på ydelsen størrelse. I dag har 4.5 mio. danskere en eller anden form for pensionsopsparing (kilde: Velliv via Ritzau), og vil derfor ikke være fuldstændig afhængig af folkepensionen, som deres primære forsørgelse kilde, når de går på pension. Det så helt anderledes ud før i tiden, og det gør det til en vis grad stadig i dag. Man kan se det på, hvor stor en del af pensionisterne, som opfylder kravene og modtager fuldt tillægspension. Folkepensionen består nemlig af 2 dele: grundbeløb (som næsten alle kan få) og tillæg. For at kunne opnå fuldt pensionstillæg så kræver det at den øvrige indtægt (fx fra egen pensionsopsparing) er mindre end 91.300 kr. om året som enlig eller 182.900 kr. som par (kilde: borger.dk). I december 2021 var det 601.305 af de i alt 1.062.234 folkepensionister som fik fuldt pensionstillæg. Eller hvad der svarer til 57 % af alle folkepensionister. Det tal falder hele tiden, og ud fra hvor meget vi selv sparer op til pension, er det rimeligt at tænke at den udvikling vil forsætte, så det i fremtiden bliver en mindre del af folkepensionisterne som kvalificerer til pensionstillæg.
En fremtid uden folkepension?
Det er altså helt rimeligt at forvente at vores folkepensionsalder forsætter med at stige, og at flere af os vil få mindre udbetalt fra ordningen, fordi vi har sparet mere op selv. Men det er efter min helt egen mening ikke realistisk, at se en fremtid hvor vi ikke har et sikkerhedsnet i form af folkepension spændt ud under vores aldrende befolkning, sådan som de mest dystre fremtidsforudsigelser går på. Men færre vil være afhængige af den som eneste indtægt, fordi de selv har sparet op i løbet af et langt arbejdsliv.
Tror du der er folkepension til dig i fremtiden?