“Hvorfor skal jeg igang med at spare op tidligt, kan den pensionsopsparing ikke godt vente?”
Når det er en god idé at komme igang tidligt, så er det fordi renters rente effekten bare står og hopper i kulissen og venter på at hjælpe dig. Men den har brug for tid for virkelig at vise sit værd. I et tidligere indlæg mødte vi de 3 veninder Anne, Line og Sarah. De får alle 3 et afkast på 6 % på deres investeringer, og derved ender de med 4 mio., når de går på pension som 65-årige.
I dette indlæg vil jeg fokusere på Anne og Sarah. Anne sparer 2.000 kr. op om måneden, fra hun er 20 år til hun er 40 år, hun sparer altså op i 20 år, hvorefter vores gode ven renters rente gør resten af arbejdet, og giver hende 4 mio. ved pensionstidspunktet 65 år. Sarah sparer også op i 20 år men fordi det er de sidste 20 år af arbejdslivet fra 45-65, så skal hun ligger 9.000 kr. om måneden. Renters rente gør dog stadig et godt stykke arbejde. I Sarahs tilfælde ligger hun selv: 2.180.000 kr. i opsparingen over de 20 år. Renters rente, når lige knap at fordoble hendes egen investering over de 20 år, og giver hende 1.829.629 kr. i samlet afkast eller 84% i forhold til investeringen. Havde hun ikke haft renter rente til hjælp (hvis hun fx. blot havde sat pengene på en konto i banken uden rente), ville hun selv skulle have indbetalt 16.667 kr. om måneden i 20 år, for at nå de 4 mio. ved pensionsalderen.
Annes fordel er, at hun giver vores ven renters rente mere TID, og derfor får hun egen indbetalingen på ialt 480.000 kr. mere end 7 gange igen! Både Anne og Sarah har betalt ind i 20 år, og begge har 4 mio. kr., når de går på pension, men hvor Sarah har lagt godt halvdelen af pengene selv, så har Anne kun lagt lidt under 1/8 del.
| Anne | Sarah | |
| Forventet afkast | 6% | 6% |
| Sparer op i | 20 år | 20 år |
| Egen indbetaling | 480.000 | 2.180.000 |
| Afkast over tid | 3.536.442 | 1.829.629 |
| Samlet afkast på egenindbetaling | 737% | 84% |
Hvad eksemplet med Anne og Sarah illustrerer er effekten af Renters rente og TID. Så hvis du gerne vil ligge, så lidt som muligt selv, så kom igang tidligt. Allerede som 40 årig, med udsigt til mindst 25 år igen til pension, kan Anne stoppe med at indbetale til sin almindelig pension (fra alm. pensionsalder og frem). Det betyder at hun kan prioritere anderledes i hendes daglige økonomi. Hun står fx. fri til at tage et job uden pension, hun kan spare op i frie midler eller andre investeringer, og dermed gøre det muligt at tage pauser undervejs i de næste 25 år eller gå fra før 65 år. Hun har sendt sin opsparing på arbejde, og nu har hun selv mulighed for at arbejde mindre de næste 25 år. Takket være Renters rente og TIDEN.
Hvordan fungerer det med pension og skat af afkastet? Hvis det var et almindeligt aktiedepot ville du jo ikke skulle betale skat af din egen indbetalinger, og derfor vil Sarahs 4 millioner række længere end Annes? 🙂
Tak for spørgsmålet Mads. I eksemplet er der tale om pensionsmidler. Pensionsmidler er lagerbeskattet. Du betaler 15,3% i PAL skat, det er derfor heller ikke tilfældigt at det er 6% jeg har regnet med, fordi det stort set svare til 7 % efter PAL skat. Anne, Line og Sarah er jævnaldrende og derfor har de de 4 mio. samtidig. De har fradrag for indbetalingerne til pension (uanset om det er LIVrente eller RATEpension der er indbetalt til), og skal betale personskat ved udbetaling. Men du har ret havde det været frie midler, hvor du kun betaler skat af afkastet, så ville Sarahs 4 mio. skattemæssigt være mere værd. Hvis man opdager at man er en Anne, så kan man jo sagtens gøre begge dele, fordi alm. pensionindbetalinger efter alder 40 år så ikke er nødvendige 😉
Tak for svaret – det giver rigtig god mening!
Jeg er glad for at være snublet over din blog, og kommer til at følge med fremover 🙂