Jeg har længe refereret til en artikel fra Finans i 2020 om, at kvinder har 1 mio. mindre med over i pensionstilværelsen (gruppen 65-69 år) i forhold til mænd. Først må jeg lige komme med en advarsel: Jeg har en PhD. grad i bagagen, og den slags skader en for livet, hvor man ved enhver given lejlighed, søger data som kan be- eller afkræftet en påstand. For at finde frem til de data som ligger bag artiklen, og for at se hvordan det er gået sidenhen, besluttede jeg mig derfor for at gå på datajagt i databanken hos Danmarks Statistik, Formuen som artiklen tager udgangspunkt i er gennemsnits bruttoformue (primært: Boligformue, pensionsformue og frie midler). Jeg mener dog det er mere reelt at se på nettoformue, hvor gælden er fratrukket (nettoformue). Så det gør jeg selv i mine udtræk, som kommer længere nede. Hvor det er tal for nettoformue fra 2019 og 2021 jeg sammeligner.
I artiklen står der, at kvinderne havde indhentet 145.000 kr. af forskellen mellem kønnene i løbet af de forudgående 5 år (altså op til artiklen i 2020). Men de datatræk jeg har lavet 2 år efter viser desværre, at mændenes forspring er øget igen, med 84.423 kr., og her sammenligner jeg 2019 tal med 2021 tal for nettoformue. Så forskellen imellem mænd og kvinders gennemsnitlige nettoformue, når de skal til at gå på pension (gruppen 65-69 år) nu er på 1.033.015 kr. Men det er ikke engang der, det ser værst ud. Forskellen i Nettoformue imellem mænd og kvinder er nemlig generelt større hos pensionister end hos folk i arbejde. Forskellen er størst i gruppen fra 75-79 år, hvor mændenes nettoformue er hele 1.331.325 kr. højere end kvindernes.
Gennemsnittet i nettoformue bliver dog trukket op for især mændene af nogle særligt velhavende mænd. Derfor er det måske mere reelt at se på median mænd og kvinder frem for gennemsnit.
Billedet er dog meget sammenligneligt, selv om forskellen imellem mænd og kvinders nettoformue er mindre, når vi sammenligner medianer frem for gennemsnit. For medianen gælder, at der er ca. 600.000 kr. i forskel imellem mænd og kvinders nettoformue ved pensionsalderen 65-69 år. Men også her er forskellen større for pensionister og topper i gruppen 75-79 år, hvor medianmanden har 912.174 kr. mere i nettoformue end mediankvinden.
Selvom der er tale om et øjebliksbillede, så viser data klart at forskellen imellem mænd og kvinder er reel og i mændenes favør i alle aldersgrupper fra 24 år. Forskellen er markant større for pensionister end folk i arbejdsstyrken. Fra 24 år og frem til 60 år stiger forskellen fra reelt 0 op til 400.000 kr. større nettoformue hos medianmanden end hos mediankvinden. Men i grupperne efter 60 år øges uligheden mere og mere indtil 75-79 år, og selv om den falder igen for de +80årige, så ender den for de +90årige på at være på omtrent 520 t.kr. større formue for mændene. Og dermed kommer den aldrig ned på niveau som grupperne under 60 år.
Hvis man skal være meget optimistisk, så kunne man tolke tallene sådan at økonomisk ulighed er på retur, fordi forskellen hos de yngre aldersgrupper er markant mindre end for pensionister. Så er der overhovedet et problem? Lad os tage fat i pensionsformuen, og lad os nu sige at I skulle være så uheldige at blive skilt (35 % af alle ægteskaber i Danmark, 2019), så har I automatisk særeje på Jeres pensioner. Så på det tidspunkt er man ikke forpligtet til at dele lige over med sin eks.
Hvis vi starter med at se på, hvordan vi fordeler økonomien indenfor vores familier. Når familien beslutter, at 2 gange fuldtidsarbejde er for meget i perioden med små børn, så bliver det som oftest mor, som går på deltid eller helt går hjemme. I den periode stiger far i løn, og der bliver forsat betalt ind til hans pension, hvilket øger uligheden. Hvis I i stedet sætter Jer ned i fredstid, tager et kig på Jeres pensionsopsparinger, og konstaterer en skævhed (set med Jeres øjne), så gå aktivt ind i at ændre det.
Det man konkret kan gøre er, at aftale med hinanden, at der stadig betales ind til mors pension, under barsel og deltid. Er der ikke plads til det den daglige økonomi, så lav en aftale om, at I prioriterer at indhente forskellen, når der lander en pose penge i skødet på Jer undervejs. Det kunne være skat tilbage, omlægning af lån, arv, pengegaver, salg af en ekstra bil eller andet. Når det sker, så prioriterer I at mindske forskellen imellem Jeres pensionsformuer, ved at sætte de ekstra penge ind hos den som er bagud. Hvis I normalt betaler lige meget til fællespuljen, så er en anden mulighed, at når mor på et tidspunkt stiger i indtægt, så betaler hun mindre til fællespuljen, for at kunne indbetale ekstra til pension, indtil I er på lige fod med pensionsopsparingen. Eller få lavet en ægtepagt om udligning af pensionsopsparing ved bodeling i forbindelse med en evt. skilsmisse.
For det virkelig interessante er jo, hvad vi, som kvinder, selv kan gøre for at rettet op på den økonomiske ulighed? Det er for sent at ændre ret meget på fordelingen, når vi er gået på pension. Så selv om det er der uligheden accelererer, så er det langt tidligere vi ligger fundamentet for vores økonomi.